Forældelse af reklamationsret ved kommission

Almindelig handel

Ved almindelig handel forstås i denne sammenhæng, at mellemhandleren har købt varen til sig selv for efterfølgende at sælge den videre.

Ved en sådan handel gælder købeloven. Købeloven bestemmer, at mellemhandleren har pligt til at gennemgå varen, når den modtages, og mellemhandleren har pligt til at reklamere straks overfor producenten/importøren, såfremt varen lider af en mangel.

Kunne manglen være opdaget ved en almindelig gennemgang af varen ved modtagelsen, så kan mellemhandleren ikke senere gøre mangelskrav gældende overfor producenten/importøren. Mellemhandleren kan altså ikke med god samvittighed blot stille varen på lager uden nærmere at undersøge den. Er varen pakket i emballage og skal sælges videre til slutkunden i emballage, så forventes det imidlertid ikke, at mellemhandleren fjerner emballagen for at undersøge varen.

Må manglen derimod anses for skjult, således at den ikke ville være blevet opdaget ved en almindelig gennemgang, så bortfalder mellemhandlerens reklamationsret under alle omstændigheder som hovedregel efter to år. Den første undtagelse hertil er, hvis producenten/importøren har givet mellemhandleren en udvidet reklamationsret, der gælder i en længere periode, og den anden undtagelse er, at såfremt producenten/importøren ikke straks protesterer mod den for sene reklamation og i stedet indleder realitetsforhandlinger med mellemhandleren, så kan fristen for rettidig reklamation suspenderes.

Som sælger bør man derfor altid straks protestere skriftligt over for sen reklamation, såfremt man har mistanke om, at reklamationen er for sen.

Problemet for mellemhandleren er åbenlys. Mellemhandleren kan i maksimalt to år gøre brug af reklamationsretten overfor producenten/importøren, men fra den dag hvor mellemhandleren sælger varen videre til slutbrugeren, kan slutbrugeren benytte sin reklamationsret i to år, og dermed også på et tidspunkt, hvor det er for sent for mellemhandleren at videreføre kravet overfor producenten/importøren. Mellemhandleren risikerer at blive fanget, uanset om mellemhandleren burde have opdaget manglen ved købet.

Denne artikel salg i kommission og omhandler således de tilfælde, hvor en producent/importør sælger til en mellemhandler, som efterfølgende sælger til slutbrugeren. Det er i sådanne tilfælde ikke utænkeligt, at mellemhandleren blot stiller varen på lager, indtil den kan videresælges, og mellemhandleren foretager sjældent en nøje gennemgang af det købte. Men hvad nu hvis der går flere år, inden varen videresælges til slutbrugeren, og først slutbrugeren konstaterer mangler ved varen?

Handel i kommission

Er varen derimod solgt i kommission forholder det sig anderledes.

Mellemhandleren er nu i stedet kommissionær, hvilket betyder, at kommissionæren handler i eget navn men for producentens/importørens regning. Kommissionæren bliver dermed som ved almindelig handel selv forpligtet overfor slutbrugeren. Slutbrugeren kan heller ikke ved handel i kommission rette et krav direkte mod producenten/importøren.

Imidlertid er varen, indtil kommissionæren sælger den, producentens/importørens ejendom. Ejendomsretten har aldrig ligget hos kommissionæren, og kommissionæren har ikke købt varen i købelovens forstand.

Det har den betydning, at den 2-årige reklamationsfrist overfor producenten/importøren først løber fra det tidspunkt, hvor slutbrugeren køber varen. Slutbrugeren skal reklamere overfor kommissionæren, men denne kan i samme omfang videresende reklamationen til producenten/importøren. Kommissionæren risikerer således ikke, at dennes reklamationsret er bortfaldet på et tidligere tidspunkt end slutbrugerens.

Afsluttende bemærkninger

For slutbrugeren har det således ingen betydning, om varen er købt i almindelig handel eller som en del af en kommissionsaftale. For mellemhandleren medfører kommissionsaftalen derimod en forbedring i forhold til reklamationsretten overfor producenten/importøren. Imidlertid kan andre bestemmelser i kommissionsaftalen være mindre fordelagtige for mellemhandleren, hvorfor mellemhandleren, såfremt denne har valget, i hvert enkelt tilfælde må vurdere, hvorvidt det er mest fordelagtigt, at købe varer til videresalg i almindelig handel eller som del af en kommissionsaftale.