Menu
En ægtepagt er en skriftlig aftale mellem ægtefæller. Aftalen bestemmer, at der ikke skal gælde formuefællesskab i ægteskabet, hvilket man som ægtefæller automatisk indgår i, hvis man ikke aftaler andet.
Formuefællesskab – også kaldet fælleseje betyder, at man ejer alle aktiver lige. Herefter skal man ved død, separation eller skilsmisse dele alle aktiver i formuefællesskabet lige.
Det er ikke kun aktiver, som ægtefællerne ejede ved ægteskabets indgåelse, som er omfattet af formuefællesskabet. Alt hvad I som ægtefæller erhverver under ægteskabet, vil også være omfattet af formuefællesskabet, det kan være arv, gave mv.
Ægtepagtens formål er at ændre denne fordeling og sikre, at I hver især kan beholde de værdier, der er omfattet af ægtepagten, uden af disse skal deles ved død, separation eller skilsmisse.
Det kan være relevant at oprette en ægtepagt, hvis en af jer har en stor gæld. I det tilfælde kan den af jer som ikke har gæld risikere at skulle aflevere en del af sin formue til den anden ægtefælles kreditorer i forbindelse med dennes død. Det kan få den uheldige konsekvens, at længstlevende ægtefælle ikke har råd til at blive boende i familiens hus.
Ved skilsmisse kan tilfældet ligeledes blive, at den formuende ægtefælles skal betale den uformuende ægtefælles gæld og dermed risikere at komme ud af ægteskabet med gæld frem for værdier.
Typisk oprettes en ægtepagt, når den ene ægtefælle ejer selvstændig virksomhed, eller hvis man ønsker at starte en virksomhed, som man ønsker at beholde i tilfælde af skilsmisse, men en ægtepagt kan være relevant i en lang række tilfælde.
Ægtefællebegunstigende kombinationssæreje er den særejeform som tiltaler langt de fleste ægtefæller, idet det kombinerer fordelene ved skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje, med det resultat at den længstlevende sikres bedst muligt.
Ved valg af dette særeje indebærer det, at der er særeje i tilfælde af separation eller skilsmisse. Når den første ægtefælle dør, bliver dennes særeje til fælleseje og skal derfor deles med længstlevende. Længstlevendes særeje bliver til fuldstændigt særeje.
Det er altså kun første afdødes skilsmissesæreje som bliver til fælleseje ved død.
Fuldstændigt særeje indebærer, at der er særeje under ægteskabet, ved separation og skilsmisse og ved død. Har man oprettet fuldstændigt særeje vil der altså ikke ske deling hverken i tilfælde af skilsmisse eller død. Hvis ægteskabet ophører ved død, vil den længstlevende ægtefælle alligevel modtage arv af det fuldstændige særeje, men har ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo med midler der er fuldstændigt særeje.
Skilsmissesæreje er en kombination af fuldstændigt særeje og fælleseje. Skilsmissesæreje indebærer, at der er særeje under ægteskabet og ved separation og skilsmisse, men at der er fælleseje ved død. Ulempen ved denne særejeform er, at fællesejet opstår uanset hvilken ægtefælle som dør først. Det kan føre til en uheldig situation, hvis det er den uformuende ægtefælle som dør først, hvorefter den formuende længstlevende ægtefælle skal betale til førstafdødes kreditorer og eventuelle særlivsarvinger. Derfor anbefales det ikke at oprette en ægtepagt med skilsmissesæreje.
I har mulighed for at tidsbegrænse jeres særeje, således at der er særeje i en periode, hvorefter særejet overgår til formuefællesskabet.
Med sumdeling kan I beslutte, at et nærmere bestemt beløb skal være formuefællesskab og resten skal være jeres særeje. Det indebærer at den del, som I har besluttet skal indsættes som sumdeling skal deles i tilfælde af separation og skilsmisse, og resten af jeres formuer skal ikke deles.
Som noget nyt har I mulighed for at beslutte, at det beløb som er gjort til formuefællesskab skal reguleres efter nettoindekset, således at det beløb som er fælleseje, hvert år stiger med den procentdel, der følger af nettoindekset. Hermed vokser beløbet som er sumdeling i takt med den øvrige formue.
Der kan være mange grunde til at oprette en ægtepagt.
Det kan være man, som tidligere nævnt, har en virksomhed, som man ikke er interesseret i at dele i en evt. skilsmisse. Det kan også være, at man venter en arv, som man ikke er interesseret i at dele ved en skilsmisse (eller i det hele taget), eller det kan være, at man har en genstand med affektionsværdi, som man selv vil råde over uden indflydelse fra sin ægtefælle.
Hvis man ikke har den samme indtjening og den ene ægtefælle eksempelvis tjener væsentligt mere end den anden ægtefælle, kan det også være en god ide med en ægtepagt.
Omvendt kan det også være en god ide, hvis den ene ægtefælle har en væsentlig gæld. I dette tilfælde vil den anden ægtefælle ved den første ægtefælles død, risikere at aflevere halvdelen af fællesejet til kreditorerne.
En ægtepagt kan oprettes på alle tidspunkter før eller under ægteskabet.
Hvis man allerede inden ægteskabets indgåelse er klar over, at man vil have særeje, kan det være en god ide allerede her at oprette en ægtepagt. Når man er blevet gift, er man indgået i formuefællesskabet, og der kan derfor være en risiko ved at vente.
For det første kræver en ægtepagt, at der er enighed mellem parterne. Man kan ikke selvstændigt oprette en ægtepagt, da det i så fald vil gå ud over ægtefællens formue.
Derudover anbefaler vi, at I søger professionel rådgivning, så I kan få tilpasset ægtepagten lige netop til jeres behov, og få overblik over hvilke retsvirkninger ægtepagten har for jer hver især, men også for jeres børn.
Til sidst er der det praktiske i form af tinglysning, som vi bistår med.
Bestil jeres ægtepagt allerede i dag med vores udførlige spørgeskema. Klik herunder for at komme i gang.
Hovedkontor:
Torvegade 1 D
8963 Auning
Kontor:
Ågade 97, 1 sal
8370 Hadsten
Åbningstider:
Mandag – torsdag 8.00 – 16.00
Fredag 8.00 – 14.00
Alle vores advokater er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og medlemmer af Advokatsamfundet.
CVR-nr. 37561509
Copyright 2023 © | Paragraf Advokaterne