Hvornår har man vundet hævd?

Som udgangspunkt ejer man alene det areal, som i matrikelkortet er anført at høre til den pågældende matrikel. Imidlertid kan der over tid ske ændringer som følge af, at f.eks. hæk og hegn har flyttet sig.

For at man kan vinde hævd på det jordstykke, der går mellem matriklens grænse og hækken eller hegnet, skal en række betingelser være opfyldt:

1. Brugen af arealet er ikke aftalt med naboen. Man bruger altså arealet uberettiget, men har brugt arealet som om det var ens eget.
2. Naboen må ikke have afbrudt ejerens råden over arealet enten fysisk eller ved dom.
3. Brugen af området skal have varet uafbrudt i mindst 20 år

Reglerne om hævd stammer fra Danske Lov fra 1683 og lyder således:

DL 5-5-1:     Hvis Gods og Ejendom nogen haver haft i Haand og Hævd i tyve Aar Ulast og Ukært til Tinge, det beholder hand, uden anden Adkomst at fremvise, angerløst og Uafvundet, med mindre det bevisis, at hand hafde det, enten til Pant eller i Forlæning, eller i Forsvar.

DL 5-5-2:     Mand kand saa vel paa Brug som paa Ejendom fange Hævd.
Ud fra de oplysninger I er fremkommet med, vurderer jeg, at I har vundet hævd på arealet, blot det kan bevises, f.eks. ved forklaring fra jeres tredje nabo, at I eller de forrige ejere, har benyttet arealet i tilsammen mindst 20 år.

Hvis man ønsker at få papir på, at man har vundet hævd på det pågældende areal, så skal man først kontakte naboen og høre, om parterne kan blive enige om, at det pågældende areal hører til den ene ejendom.

Kan parterne det, vil en landinspektør nemt kunne sørge for at få overført arealet til den anden matrikel. Er naboen uenig, vil man skulle begære en skelforretning. Det sker ved henvendelse til en landinspektør. Det vil generelt være en god idé at have en advokat med til en skelforretning. Udgifterne til gennemførelse af en skelforretning kan dækkes af den private retshjælpsforsikring.

Vil du høre mere om hævd og skelforretning, er du meget velkommen til at kontakte os.

Læs mere om naboret.