Hvad er tinglysning egentligt?

Tinglysning er så vigtig en ting set med juridiske øjne, at det har fået sin egen domstol – Tinglysningsretten. Det betyder dog ikke, at det er noget, den almindelige dansker går og tænker på til daglig, så her er en kort forklaring på, hvad Tinglysningsretten er, hvad tinglysning er, og hvad det gør godt for.

Der er nemlig rigtig gode grunde til, at vi har en tinglysningsret i Danmark. Det er nemlig et vigtigt element i at afgøre nogle stridspunkter – især i civile sager.

Tinglysning er offentlig registrering

I og for sig er den ikke længere, end at tinglysning er en offentlig registrering af rettigheder – det kunne for eksempel være ejendomsret, altså ejerskab. Det er ofte noget som rettigheder over en fast ejendom og er altså centreret om de større ejer- og rettighedsspørgsmål.

Det vil simpelthen være for tidskrævende, hvis man skulle have tinglyst rettighederne i forhold til, hvis man køber en ny cykel.

I 2009 blev Det Digitale Tinglysningssystem indført, og det har gjort det noget lettere at få tinglyst forskellige ting, fordi det nu kan klares digitalt. Tinglysningen er altså kommet ind i den moderne tid, vi lever i.

Tinglysning sikrer ens rettigheder

Man tinglyser noget for at sikre, at det pågældende er registreret offentligt, og at det pågældende ikke kan drages i tvivl. Et klassisk eksempel er køb af fast ejendom – her skal det være meget klart, at man reelt har købt ejendommen, og derfor tinglyses købet.

Man kan sige, at man tinglyser for at beskytte sig mod andres krav – med et tinglyst skøde, pantebrev eller andet, kan man med rette hævde, hvad man nu hævder.

Det er dog ikke kun i forbindelse med køb af ejendomme, tinglysning er aktuelt. Ægtepagter skal eksempelvis tinglyses, før de er gyldige.

Hvad er dagbogsprincippet?

Det såkaldte dagbogsprincip betyder, at hvis der opstår situationer, der vedrører det tinglyste om eksempelvis en fast ejendom, skal der tages højde for de relevante forhold i den rækkefølge, de blev tinglyst.

Før den digitale registrering af tinglysninger betød det, at tinglysningerne, der blev indgivet en dag, skulle færdiggøres, inden man kunne begynde på den efterfølgende dags tinglysninger. På den måde fastholdt man datoen for tinglysningen og kunne derudfra fastslå rækkefølgen.

Dette er eksempelvis aktuelt, hvis der anmeldes en sag om en ejendom, som ikke er blevet færdigbehandlet, før der anmeldes noget andet. I det tilfælde skal den første sag afklares, inden den anden kan påbegyndes.

Derfor kan tinglysning i nogle uheldige tilfælde tage et stykke tid at få afklaret, fordi en sag kan påvirke en anden, som kan påvirke en tredje. Selvom den første og den tredje sag i og for sig ikke har noget med hinanden at gøre, skal de to første altså klares, inden der kan tages hul på den tredje.

Tinglysningsafgifter

Det er ikke gratis at tinglyse noget, da der skal betales tinglysningsafgift. Prisen er dog afhængig af, hvad der skal tinglyses.

Handler det om rettigheder over fast ejendom, er prisen 1,5 procent af værdien af det, som ønsket tinglyst plus yderligere 1.660 kroner. Det samme er gældende for pantebreve.

Skifteretsattester koster som udgangspunkt 1.660 kroner med undtagelse af skifteretsattester, der er lyst som adkomst for arvinger – her er afgiften 0,6 procent plus yderligere 1.660 kroner.

Det er dog gratis at aflyse et dokument.