Den 12. september 2024 bragte DR Kontant en udsendelse med titlen ”Når advokaten arver mest” om bobehandling i dødsboer. Udsendelsen satte fokus på hvordan dødsbobehandling foregår i Danmark, og advokatens rolle. Jeg skal indledningsvis slå fast, at det er min oplevelse, at langt de fleste advokater, der beskæftiger sig med dødsbobehandling gør det både grundigt og så vidt muligt for at opfylde afdødes ønsker til arvens fordeling.

Men hvorfor bruger man egentlig bobestyrer, og hvordan foregår bobehandlingen?

Når en person afgår ved døden, er det afgørende, at boets værdier bliver fordelt korrekt og i henhold til loven og et eventuelt testamente. En bobestyrer kan træde til for at sikre, at denne proces forløber efter bogen. Især i komplekse boer, hvor der kan være gæld, aktiver i udlandet eller stridigheder blandt arvingerne. Bobestyreren har en vigtig rolle som neutral part, der ikke alene varetager arvingernes interesser, men også sikrer, at kreditorer og statens krav bliver opfyldt.

Bobestyreren kan i de fleste tilfælde udpeges af arvingerne i fællesskab ved et privat skifte. Men i en række sager er det i dag nødvendigt, at Skifteretten udpeger bobestyreren, f.eks. hvor arvingerne ikke kan blive enige om at pege på en bestemt til at påtage sig rollen. Det sker ifølge Konkurrencerådet i 12% af alle dødsboer.

Hvordan foregår bobehandling?

Når man som bobestyrer bliver udpeget, er der flere trin, man følger. Først indhentes oplysninger om boets værdier, herunder ejendom, bankkonti, aktier og andre aktiver. Dernæst vurderes og realiseres disse værdier, så boet kan gøres op, og kreditorer betales. Til sidst fordeles overskydende midler mellem arvingerne. Der er ofte tale om et langt forløb, der kræver nøje dokumentation og løbende rapportering til Skifteretten.

Alligevel kan man ikke undgå at overveje, om markedet for bobehandling kan optimeres.

I 80% af bobestyrerboerne er det Skifteretten, der udpeger bobestyreren blandt rettens egne udvalgte, mens øvrige aktører udelukkes. Og der er stor forskel på, hvor mange den enkelte retskreds udpeger. F.eks. er der i Randers retskreds (som har færrest bobestyrere bortset fra Bornholm), 4 bobestyrere (ud af 101 registrerede advokater i retskredsen ifølge Advokatnøglen og 267.000 borgere). Til sammenligning har Retten i Nykøbing Falster 11 bobestyrere (ud af 35 registrerede advokater og 146.000 borgere).

Konkurrencerådet kom i januar 2021 med en række forslag til at forbedre konkurrencen i advokatbranchen, herunder ved dødsbobehandling:

1. Autorisation som bobestyrer gøres brancheneutral og gives til alle, der opfylder kravene
2. Kredsen af autoriserede bobestyrere udpeges hyppigere og på baggrund af konkurrence mellem ansøgerne, og bobestyrere til de konkrete bobestyrerboer vælges efter transparente tildelingskriterier – og som udgangspunkt af arvingerne.
3. Bobestyrersalæret skal oplyses før valg af bobestyrer
4. Undersøgelse af behov for at ændre regler for, hvornår et bo skal udleveres til en bobestyrer som et bobestyrerbo

At øge konkurrencen på området for bobehandling kan være en vej til at sikre bedre og billigere løsninger for borgerne. Som det er nu, er det en forholdsvis fastlåst struktur, hvor det er de samme få personer, der bliver udpeget som bobestyrere, hvilket begrænser konkurrencen.

Jeg er med på, at der i overgangsfasen kan gå noget erfaring tabt ved, at kredsen der kan byde på opgaverne bredes ud. Men fordelene ved et mere gennemsigtigt system for dødsbobehandling er åbenlyse, og så skal der naturligvis fortsat stilles de samme kvalitetskrav til bobehandlingen, som gælder i forvejen.