Det er for nylig kommet frem, at der i stigende grad sker långivning via de sociale medier mellem privatpersoner, såkaldte kviklån. Dette særligt efter, at man i 2019 indførte et loft over renter, som en långiver kan kræve af en skyldner. Flere skyldnere føler sig nu fanget og uvidende om, hvor meget de skylder, eller hvordan de skal komme ud af gælden igen.
Det behøver imidlertid ikke at være et problem at have optaget et kviklån. Folketinget tog højde for, at det her kunne ske, da de nye regler blev indført. I aftaleteksten står der bl.a.:
Opgøret med kviklånsmarkedet må ikke føre til, at den type långivning flytter til det uregulerede lånemarked. Der er derfor enighed blandt aftalepartierne om, at udviklingen på markedet for lån mellem personer (peer to peer) skal følges nøje, særligt på de sociale medier. Långivning mellem personer er i Danmark omfattet af aftalelovens bestemmelser, herunder bestemmelserne om urimelige vilkår. Alligevel ses der eksempler på låneaftaler med meget høje omkostninger. Derfor er aftalepartierne enige om, at loftet over ÅOP på 35 pct. og omkostningsloftet på 100 pct. ligeledes skal gælde for forbrugslån uden sikkerhed mellem private. Hvis en privat person i henhold til en dokumenteret låneaftale kræver renter og omkostninger, der overstiger ÅOP-loftet eller omkostningsloftet, skal denne ikke have mulighed for at kræve mere end det lånte beløb tilbagebetalt. Kilde: Forligstekst af 19/12/19
Lov om forbrugslånsvirksomheder § 11a siger (markeringer med fed skrift er mine):
En forbrugslånsvirksomhed, som har en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed efter § 3, stk. 1, og som har indgået en kreditaftale med en forbruger i strid med stk. 1, kan ikke kræve højere omkostninger, end hvad der svarer til årlige omkostninger i procent på 35 pct. 1. pkt. finder også anvendelse på finansielle virksomheder efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og på udenlandske finansielle virksomheder, som driver virksomhed her i landet gennem filialetablering eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.
Stk. 4.
Medfører stk. 3 en formindskelse af restgælden, skal forbrugeren betale denne i overensstemmelse med den ordning, der er aftalt med forbrugslånsvirksomheden, dog således, at afkortning sker i den eller de ydelser, der forfalder først.
Stk. 5.
En forbrugslånsvirksomhed, der har indgået en kreditaftale med en forbruger i strid med stk. 1, skal foretage en genberegning af kreditaftalen.
Stk. 6.
En fysisk eller juridisk person, som ikke er en forbrugslånsvirksomhed, og som har indgået en kreditaftale i strid med stk. 1, kan kun kræve det samlede kreditbeløb tilbagebetalt. 1. pkt. finder også anvendelse på forbrugslånsvirksomheder, der ikke har en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed efter § 3, stk. 1. 1. pkt. finder ikke anvendelse på finansielle virksomheder efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og på udenlandske finansielle virksomheder, som driver virksomhed her i landet gennem filialetablering eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed
Af samme lov § 30 følger det, at overtrædelse kan medføre bødestraf eller op til 4 måneders fængsel.
Oplever man således som skyldner at have optaget et lån, hvor ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) overstiger 35%, eller hvor de samlede omkostninger ved lånet overstiger 100%, så kan man som skyldner læne sig tilbage og vide, at låntager slet ikke har krav på renter eller omkostninger. Reglen er således, at skyldner alene skal betale hovedstolen (det oprindeligt lånte beløb) tilbage, men ikke skal betale hverken renter eller andre omkostninger.
Har du spørgsmål til kviklån optaget efter den 1. juli 2019, er du velkommen til at kontakte advokat (H) Søren Vasegaard Andreasen.
Hovedkontor:
Torvegade 1 D
8963 Auning
Kontor:
Søndergade 34
8370 Hadsten
Åbningstider:
Mandag – torsdag 8.00 – 16.00
Fredag 8.00 – 14.00
Alle vores advokater er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og medlemmer af Advokatsamfundet.
CVR-nr. 37561509
Copyright 2023 © | Paragraf Advokaterne