De forskellige domstole

I Danmark har vi såkaldte almindelige retter og specialdomstole. De almindelige retter er Byret, Landsret og Højesteret. Specialdomstolene er Sø- og Handelsretten, Landsskatteretten og Boligretten. Hertil kommer endelig Voldgiftsretterne, som enten nedsættes ad hoc til en konkret sag, eller er specialdomstole inden for et bestemt område, som for eksempel Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed, som afgør sager vedrørende byggeri.

Byret, Landsret og Højesteret

Hovedreglen er,  at alle sager skal anlægges i byretten, og som udgangspunkt også behandles af byretten.. Sager kan kun behandles i Landsretten som 1. instans , hvis en af parterne anmoder Byretten om at henvise sagen, fordi man mener at de spørgsmål dommerne skal tage stilling til, er af principiel karakter. Hvis dommeren i Byretten er enig i, at sagen er principiel, kan sagen føres i Landsretten som 1. instans. En sag kan aldrig starte i Højesteret, da vi i Danmark har et princip om, at alle skal have mulighed for at få prøvet deres sag ved mindst to retsinstanser, og da Højesteret er den øverste ret, kan Højesterets afgørelser ikke appelleres.

Til gengæld for at stort set alle sager fremover skal starte i Byretten, har parterne fået mulighed for at anmode om, at der deltager tre dommere under sagen, ligesom der altid er i Landsretten, mod normalt kun en dommer i Byretten.

En sag kan kun komme i Højesteret, efter at have været behandlet i mindst én anden retsinstans inden. Sager der starter i Landsretten kan altid appelleres til Højesteret på grund af to-instans princippet. Sager der starter i Sø- og Handelsretten kan også i de fleste tilfælde appelleres direkte til Højesteret. Sager der starter i Byretten kan altid appelleres til Landsretten, men ønsker en af parterne efter at byretssagen har været behandlet i Landsretten at appellere til Højesteret, vil det kræve en særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Procesbevillingsnævnet giver som udgangspunkt kun tilladelse til at prøve sagen i tredje instans, hvis sagen anses for at være af principiel karakter. Det vil især sige, hvis sagen indeholder spørgsmål som ikke før har været prøvet ved Højesteret, eller hvis det er mange år siden Højesteret sidst har taget stilling til et lignende spørgsmål, eller hvis sagens udfald vil kunne få stor betydning for en stor gruppe mennesker.

Nævninge

I Danmark deltager der kun nævninge i straffesager. I straffesager hvor den tiltalte har erkendt at være skyldig, deltager der ikke nævninge. Nævningesager findes både i Byretten og i Landsretten. Det fungerer på den måde, at nævningene og dommerne hver for sig træffer afgørelse om, hvorvidt man mener den tiltalte er skyldig. Hvis nævninge frifinder den tiltalte, bliver han frikendt. Mener nævningene derimod at den tiltalte er skyldig, kan dommerne stadig vælge at frifinde den tiltalte, hvis dommerne ikke mener, der er tilstrækkelige beviser.

Sø- og Handelsretten

Sø- og Handelsretten behandler først og fremmest internationale handelssager. Det er for eksempel meget normalt at to erhvervsdrivende, som har bopæl i hvert deres land, aftaler at såfremt der måtte opstå uoverensstemmelse mellem dem, skal sagen afgøres efter dansk ret ved Sø- og Handelsretten. Der er ingen krav om, at en af parterne skal have tilknytning til Danmark.

Landsskatteretten

Landsskatteretten er øverste klageinstans over afgørelser truffet af skattevæsenet vedrørende blandt andet selvangivelser og ejendomsvurderinger. Ved afgørelserne i Landsskatteretten deltager både jurister og ikke-jurister. Landsskatterettens afgørelser kan appelleres til Landsretten.

Boligretten

Også i sager ved Boligretten deltager der både jurister og ikke-jurister. Sager ved Boligretten foregår på samme måde som sager ved Byretten. Forskellen er først og fremmest at der deltager tre dommere, hvoraf to er ikke er jurister men i stedet valgt af henholdsvis udlejer- og lejerorganisationer. Boligretten træffer afgørelser i sager der omhandler leje af boliger eller erhvervslokaler.

Voldgiftsretten

Voldgiftsretterne er private domstole, som parterne kun kan bruge, hvis det er aftalt, og hvis Voldgiftsretten mener, den har de nødvendige kvalifikationer til at klare sagen. Afgørelser fra Voldgiftsretten kan som udgangspunkt ikke appelleres.

Internationale domstole

Udover de danske domstole findes der også internationale domstole.

EU-domstolen i Luxembourg behandler sager, hvor der skal ske en fortolkning af EU-lovgivningen. Hvis en dansk domstol har en sag, hvor der er tvivl om fortolkning af en lov fra EU, er det EU-domstolen der afgør, hvordan EU-loven skal fortolkes. Det er den domstol, hvor sagen kører, der bestemmer om EU-domstolen skal spørges.

Den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg træffer afgørelse om, hvorvidt en stat har overtrådt den europæiske menneskerettighedskonvention. Der kan kun anlægges sag mod det offentlige ved menneskerettighedsdomstolen, og først efter at borgeren har været igennem det danske retssystem og tabt.