Ægtepagten giver ro i hovedet – For begge parter

Ser man meget amerikansk tv, kan man godt få indtrykket af, at ægtepagter (amerikanerne kalder dem prenuptial agreement eller bare ’prenup’) er det ultimative udtryk for mistillid mellem to ægtefolk. Sådan er virkeligheden dog ikke, og der kan være god fornuft i at lave en ægtepagt.

Når vi rådgiver om testamenter, indebærer det ofte også rådgivning om ægtepagter, fordi man på den måde kan sikre hinanden bedre, end hvis man kun sikrer sig med et testamente.

Ægtepagter er både for dem, som skal giftes og de, som allerede er blevet gift. Herunder er tre eksempler på, hvad en ægtepagt kan bruges til.

Gaveægtepagt er nødvendigt ved meget store gaver - Men kun lidt endnu

Det er naturligvis lovligt at give ens ægtefælle en gave til jul, fødselsdag og andre mærkedage, også hvis det er en dyr gave. Det bliver mere besværligt, når der er tale om overdragelse af ejerskab af større ting som biler, både og ejendomme, men det var heldigvis ikke længe endnu. Fra 1.1.2018 er en gaveægtepagt nemlig ikke længere nødvendig.

Hvert tilfælde af gaver i denne størrelsesorden skal – indtil nytår – i og for sig vurderes individuelt, men reglen hedder, at man ikke kan give sin ægtefælle gaver, hvis værdi ’står over dine kår’. Eksempelvis er det de færreste, der har råd til regelmæssigt at give huse væk, og derfor vil det ofte anses som værende over ens kår, hvis man vil give en del eller hele ejerskabet for en ejendom væk.

Derfor kan det spare, de der gerne vil eksempelvis overdrage halvdelen af huset til ægtefællen, for noget besvær, hvis de kan vente nogle måneder.

Fra særeje til fælleseje

Har man noget, som man ejer alene som særeje, men som man gerne vil dele med ægtefællen, kræver det en ægtepagt at give begge ejerskab over det pågældende.

Et praktisk eksempel er pensionsordninger, som ofte er lovbestemt særeje for den enkelte, og som ens ægtefælle derfor ikke har noget råderet over – også selvom det i hverdagen måske ikke er noget problem.

Ønsker man, at pensionsordningen fremover skal være fælleseje, så begge parter også formelt har ejerskab over pensionsordningen, kræver det en ægtepagt. Den kan så afgøre, at fremover skal pensionsordningen ikke længere være særeje, den skal være fælleseje.

Som noget nyt indføres også to nye særejeformer – de to hedder sumsæreje og sumdeling.

Sumdeling går i korte træk ud på, at ægtefæller kan blive enige om og aftale, at en given del af formuen skal være fælleseje, og at resten skal være særeje. Sumsæreje betyder – næsten diametralt modsat – at en vis sum skal være særeje, hvor resten så skal være fælleseje.

Sammenbragte børn og arv

Som nævnt ovenfor bliver ægtepagter ofte en del af vores rådgivning om testamenter, og det er fordi, det kan være lettere og mere hensigtsmæssigt at kombinere ægtepagter og testamenter, når man skal sikre sig, hvem der får hvad ved dødsfald.

Især i familier med sammenbragte børn, kan det til tider være en god ide at kombinere testamenter og ægtepagter, hvis man har ønsker om, at bestemte børn skal arve bestemte ting.

Er der eksempelvis tale om bedstemors perler, er det naturligt, at det er bedstemorens biologiske børnebørn, der skal arve dem og ikke den nye ægtefælles børn. Det samme kunne gøre sig gældende ved en familievirksomhed, som man ønsker går i arv til ens biologiske børn.