Menu
Vi behandler private dødsboer, hvor vi forestår afvikling og opgørelse af boet.
En af vores opgaver er at fordele arven ud fra afdødes ønsker i testamentet og arvelovens regler
Først skal det afklares, hvad afdøde ejer, og hvad der måtte være af gæld. Dernæst skal aktiverne sælges, og kreditorerne skal have deres penge, før resten udloddes til arvingerne. Processen ved et dødsbo ser således ud:
Når der sker et dødsfald, skal det meldes til Folkeregistret. Det sørger sygehuset, præsten eller bedemanden sædvanligvis for.
Når dødsfaldet er registreret, bliver der automatisk givet besked til alle relevante offentlige myndigheder samt alle banker. Alle afdødes bankkonti bliver spærret umiddelbart efter dødsfaldet. For ægtefæller med fælles konti bliver alle fælles konti også spærret. Kontiene bliver først genåbnet, når Skifteretten har taget stilling til, hvad der skal ske med boet.
Man kan i sit testamente tage stilling til, hvordan begravelse eller bisættelse skal finde sted. Det anbefales dog, at man også giver sine nærmeste pårørende besked om ens ønsker, da testamentet som oftest først læses, efter begravelsen har fundet sted.
Kun medlemmer af Folkekirken har ret til en kirkelig begravelsesgudstjeneste, mens alle har ret til at blive begravet eller bisat på en kirkegård.
Den, der bestiller begravelsen, hæfter også for betalingen herfor, i de tilfælde hvor der ikke er penge i dødsboet til at betale for begravelsen.
Efter dødsfaldet tager Skifteretten stilling til, hvordan boet skal behandles. Der er følgende muligheder:
Har du juridiske udfordringer?
Forenklet privat skifte er muligt, hvis boet ikke er skattepligtigt, og hvis der ikke skal betales hverken boafgift eller tillægsboafgift. Der skal derfor heller ikke indleveres en boopgørelse til Skifteretten. Desuden må afdøde ikke have drevet selvstændig virksomhed i det seneste år inden dødsfaldet.
Ægtefællen skal aldrig betale boafgift af sin arv. Dog gælder det, at hvis ægteparret var separeret på dødstidspunktet, så skal ægtefællen betale boafgift.
Andre arvinger skal betale boafgift, hvis arven overstiger den afgiftsfri bundgrænse. Det er derfor en betingelse for forenklet privat skifte, at boets formue ikke overstiger bundgrænsen.
Er alle arvingerne enige om det, kan boet skiftes privat. For mindreårige arvinger skal værgen godkende privat skifte.
Selve skiftet kan udføres af os som advokater – Kontakt os for at høre nærmere, men arvingerne kan også selv vælge en kontaktperson, som har ansvaret for at skifte boet.
Under skiftet sørger vi bl.a. for at
Offentligt skifte ved en af Skifteretten udpeget autoriseret bobestyrer finder sted i følgende tilfælde:
Afdødes ægtefælle har som udgangspunkt ret til at sidde i uskiftet bo med parrets fælleseje og skilsmissesærejemidler. Det betyder, at boet efter afdøde ikke bliver skiftet ved dødsfaldet, men skiftet bliver udskudt til længstlevende også dør eller af anden årsag vælger at skifte boet.
Fordelene ved at sidde i uskiftet bo er primært, at
Ulemperne ved uskiftet bo er primært, at
Fællesbørn skal acceptere, hvis ægtefællen vil sidde i uskiftet bo.
Særbørn kan acceptere, at ægtefællen sidder i uskiftet bo, men skal ikke.
Har afdøde aktiver, som er vedkommendes fuldstændige særeje, skal de skiftes ved dødsfaldet, og vil således ikke være omfattet af det uskiftede bo.
Man kan ikke sidde i uskiftet bo, hvis
Ægtefælleudlæg giver længstlevende ægtefælle mulighed for at udtage en så stor del af boet efter afdøde, at ægtefællens samlede formue (boslod, arvelod, særeje samt udbetalinger fra afdødes forsikringer og pensioner) udgør i alt 740.000 kr.
Reglen overtrumfer afdødes børns ret til tvangsarv.
Er den samlede formue mindre end 740.000 kr. får længstlevende hele boet udlagt som ægtefælleudlæg.
Er formuen større end 740.000 kr., har ægtefællen ret til at udtage så stor en del af boet, at ægtefællens formue efterfølgende er på 740.000 kr. Boet skal dog i så fald enten igennem et privat skifte eller skifte ved bobestyrer.
Et ægtefælleudlæg eller suppleringsarv kan altså begrænse børnenes tvangsarv samt øvrige arvingers arveret.
Hvis betingelserne for at gennemføre et boudlæg er opfyldt, skal Skifteretten vælge denne metode.
Værdien af boets aktiver må ikke overstige 43.000 kr. (2017-tal), når der bortses fra udgifterne til begravelse og pantesikret gæld.
Ved boudlæg arver “nærmeste pårørende”. Dette behøver ikke være hverken ægtefælle, samlever eller børn. Nærmeste pårørende defineres her som udgangspunkt som vedkommende, der “socialt” er nærmest afdøde. Oftest er det vedkommende, der har betalt for begravelsen og tømmer afdødes bolig, men der kan være undtagelser.
Ægtefælle eller børn kan altså ikke gøre krav på tvangsarv, og evt. arvinger i henhold til et testamente kan heller ikke gøre krav på arv, når boet udlægges som boudlæg.
Kurt kom forbi kontoret.
Han kunne ikke forstå, hvorfor han skulle betale skat af den fortjeneste, som han havde fået ved at sælge den ejendom, han havde arvet efter sine forældre sidste år.
Det så ellers nemt ud. I skifteretten havde han fået udleveret 2 skemaer, en åbningsstatus og en boopgørelse, ganske logisk og let at udfylde. Som sagt så gjort. Kurt udfyldte selv alle papirerne og ordnede hvad der ellers var af praktiske ting i forbindelse med det privatskiftede dødsbo.
Ejendommen var af det offentlige vurderet til 1.000.000 kr., men fra dagspressen vidste Kurt, at man i familieforhold måtte sætte værdien 15% lavere, så han satte værdien til 850.000 kr., og sparede 15% i boafgift af 150.000 kr. (22.500 kr.) – og det var da også en slags penge.
Åbningsstatus og boopgørelse blev uden problemer godkendt af SKAT og skifteretten.
Kurt havde ikke tænkt sig at flytte til barndomshjemmet, så han satte ejendommen til salg hos den lokale ejendomsmægler, der vurderede handelsprisen til at være 1.775.000 kr., og efter forbløffende kort tid – og et mindre afslag – blev ejendommen solgt for 1.750.000 kr. Salgsomkostningerne udgjorde 100.000 kr., altså en fortjeneste på 800.000 kr. i forhold til den pris Kurt havde betalt for ejendommen til boet.
Havde Kurt selv beboet ejendommen havde fortjenesten været skattefri. Det kræves ikke, at man har beboet ejendommen et bestemt tidsrum. Men, der skal være tale om reel beboelse.
Kurt fik en brat opvågning, da han senere modtog sin årsopgørelse – han skulle betale skat af sin fortjeneste, i alt ca. 430.000 kr.
Vi kunne kun fortælle Kurt, at han skulle have ladet boet sælge ejendommen. Fortjenesten på de 800.000 kr. ville ikke blive beskattet i boet (netto-aktivmassen var under 2.641.900 kr. i 2014), men han skulle betale en boafgift på 15% (120.000 kr.), – hvilket dog var en besparelse på 310.000 kr.
Der er bare ærgerligt! Vi kan kun opfordre andre til at søge professionel rådgivning i tilsvarende situationer – inden man disponerer.
Har du juridiske udfordringer?
Hovedkontor:
Torvegade 1 D
8963 Auning
Kontor:
Søndergade 34
8370 Hadsten
Åbningstider:
Mandag – torsdag 8.00 – 16.00
Fredag 8.00 – 14.00
Alle vores advokater er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og medlemmer af Advokatsamfundet.
CVR-nr. 37561509
Copyright 2023 © | Paragraf Advokaterne
