Vanhjemmel ved køb og salg af biler

Der opstår dagligt tvister om vanhjemmel i forbindelse med køb og salg af biler.

Vanhjemmel – en definition

Vanhjemmel vedrører de tilfælde, hvor en person disponerer over en genstand, f.eks. ved salg, som vedkommende ikke kan disponere over, fordi tredjemand har en rettighed over genstanden enten i form af ejerskab eller en begrænset rettighed såsom et ejendomsforbehold, et udlæg eller en lejeaftale.

Købeloven § 59 pålægger sælger et objektivt ansvar overfor den godtroende tredjemand, der har købt genstanden i forventning om at blive ejer, såfremt det viser sig, at andre stadig har rettigheder over bilen efter salget.

Vanhjemmelens former

Vanhjemmel kan først og fremmest opstå ved at vedkommende man køber sin nye bil af, ikke er den rette ejer af bilen. Som køber kan man sikre sig mod ubehagelige overraskelser ved at undersøge ejerforholdet i bilbogen inden man indgår aftale om køb, men det er et mindretal af købere der rent faktisk gør det – både blandt private og professionelle bilhandlere.

Vanhjemmel kan også opstå ved at vedkommende, der sælger bilen ikke har behørig fuldmagt til at sælge.

Lad mig komme med et eksempel:

En lejer af en bil solgte bilen til en professionel bilhandler. En del af købesummen gik til indfrielse af den gæld der var i bilen, mens restkøbesummen blev udbetalt til lejeren, som brugte det som delvis udbetaling på en bil i sit eget navn. Bilhandleren solgte herefter bilen videre til en ny køber. Det hele foregik til markedsprisen.

I den konkrete sag var bilhandleren godt klar over at vedkommende der ville sælge bilen ikke var identisk med bilens ejer, men lejeren overbeviste bilhandleren om, at han havde fuldmagt til at sælge. Fordi bilhandleren ikke sikrede sig bevis for at lejeren havde behørig fuldmagt til at sælge bilen, havnede bilhandleren i en meget ubehagelig situation. Den oprindelige ejer af bilen er stadig den retmæssige ejer af bilen, på trods af at den er blevet handlet to gange i mellemtiden.

Ejeren kan derfor rette henvendelse til vedkommende, der nu har bilen i hænde og kræve den tilbageleveret. Ihændehaveren kan herefter rette et erstatningskrav mod bilhandleren. Alternativt kan ejeren vælge at kræve erstatning af bilhandleren i stedet for at få bilen tilbageleveret. Bilhandleren kan herefter videreføre erstatningskravet mod lejeren, som viste sig ikke at have den fornødne fuldmagt, men det er under alle omstændigheder bilhandleren, der løber risikoen for, at lejeren kan og vil betale.

Udlæg

Det behøver ikke kun være ejerens ret over bilen, der skaber vanhjemmel. En ofte forekommende form for vanhjemmel er, at der er tinglyste udlæg i bilen.

Udlæg i biler foretages, når ejeren skylder penge til en kreditor, som vedkommende ikke kan betale. Som sikkerhed for gælden kan kreditor via fogedretten få udlæg i debitors bil for gælden, og såfremt debitor misligholder afdrag på gælden eller ikke kan betale, kan kreditor sætte bilen på tvangsauktion og få (en del af) sit tilgodehavende betalt ved salg af bilen.

Udlæg betyder, at ejeren af bilen ikke længere må råde over den i retlig henseende. Det vil først og fremmest sige, at han ikke må sælge bilen eller forære den væk.

Udlægget skal tinglyses i bilbogen for at være sikret i tilfælde af at debitor alligevel skulle ønske at sælge bilen. Er udlægget ikke tinglyst falder det bort ved salg af bilen, såfremt den nye ejer hverken kendte eller burde kende til udlægget. Er udlægget derimod tinglyst følger det med over til den nye ejer. I så fald kan kreditor kræve at den nye ejer skal betale den tinglyste gæld eller aflevere bilen, så den kan sælges på tvangsauktion.

Udlægget vil blive slettet igen, når gælden er betalt. Udlæg kan også slettes administrativt af fogedretten. Kravet hertil er, at bilen er solgt med ejendomsforbehold, og at sælger tager bilen tilbage. Hvis sælger kan sandsynliggøre at bilen er mindre værd end sælgers tilgodehavende vil efterstående udlæg blive slettet administrativt.

Tvangsauktion

Hvis debitor ikke betaler gælden, kan kreditor med fogedrettens hjælp hente bilen, og sælge den på tvangsauktion. Provenuet vil gå til at dække kreditors tilgodehavende. Er der flere kreditorer, vil det være den kreditor, hvis tilgodehavende står øverst, der først vil få sit tilgodehavende betalt. Hvis bilens værdi er større end den første kreditors tilgodehavende vil den næste kreditor få dækket sit tilgodehavende osv.

En anden mulighed er den, at debitor frivilligt afleverer bilen til kreditor, som herefter sælger bilen i fri handel. Fordelen for både kreditor og debitor er, at bilen højst sandsynligt vil kunne sælges til en højere pris end på en tvangsauktion. Det er dog ikke uden risiko at sælge bilen i fri handel. Modsat ved tvangsauktion så eksisterer de udlæg der er i bilen også efter handlen, hvorfor køber, som ovenfor nævnt, risikerer at skulle betale gælden ud eller aflevere bilen.

Købers sikkerhed

Den eneste måde køber kan sikre sig mod ubehagelige juridiske overraskelser er ved at undersøge bilbogen, inden vedkommende køber bilen, og kun købe bilen af ejeren personligt og ikke af en der påstår at have fuldmagt. Dette gælder, selv om man køber bilen af sin bedste ven eller en professionel bilhandler.

Forestil dig at du har købt en bil til 200.000 kr., og der så dukker en person op og kræver bilen udleveret, fordi vedkommende er den rette ejer. Hvis ejerens krav er berettiget, er der ikke andet at gøre end at udlevere bilen. Herefter kan du selvfølgelig kræve de penge, du selv har betalt for bilen tilbage, fra den du har købt bilen af, men hvem siger, at sælger kan eller vil betale pengene tilbage? Selv professionelle bilhandlere lukker forretningen indimellem, og hvis sælger nægter at skylde dig nogen penge, vil du være nødsaget til at føre retssag mod sælger for at få pengene igen, hvilket medfører yderligere omkostninger.

Så spar dig selv for risikoen for en masse besvær, og tjek altid bilbogen inden du køber en bil, uanset hvem der er sælger.

Oplysninger i bilbogen er offentligt tilgængelige og kan fremskaffes ved at tjekke i Bilbogen.