EKSPERTISE

Vi færdes hjemmevant ved alle typer domstole i Danmark, herunder

  • Byret og Landsret.
  • Sø- og Handelsretten
  • Skifteret og Fogedret.
  • Voldgiftsret
  • Nævn og klageinstanser

Start retssag

Kontakt os i dag for rådgivning i forbindelse med din retssag ved at udfylde vores udførlige spørgeskema, som du finder her.

SAGSGANG

Vi gør meget ud af, at du føler dig tryg og forstår fremgangsmåden i behandling af din retssag.

  • Vi starter altid med en rådgivende samtale, hvor sagens problemstillinger drøftes og vurderes.
  • Ved retssagens oprettelse modtager du en ordrebekræftelse med de vigtigste informationer.
  • Det er din retssag – Så vi gør ikke noget, uden at du er informeret og giver din accept.
  • Vi giver dig besked, hver gang der sker nyt i sagen.
  • Vi varetager kun dine interesser.

Som advokater er vi vant til at føre retssager ved domstolene og voldgiftsretten.

Advokat Søren Vasegaard Andreasen har møderet for landsretten og færdes hjemmevant ved domstolene, så har du brug for advokatbistand til en igangværende eller mulig retssag, er du meget velkommen til at kontakte os for råd og vejledning.

I Danmark har vi såkaldte almindelige retter og specialdomstole. De almindelige retter er Byret, Landsret og Højesteret. Specialdomstolene er Sø- og Handelsretten, Landsskatteretten og Boligretten. Hertil kommer endelig Voldgiftsretterne, som enten nedsættes ad hoc til en konkret sag, eller er specialdomstole inden for et bestemt område, som for eksempel Voldgiftsretten for Bygge- og Anlægsvirksomhed, som afgør sager vedrørende byggeri.

Byret, Landsret og Højesteret

Hovedreglen er, at alle sager skal anlægges i byretten, og som udgangspunkt også behandles af byretten. Sager kan kun behandles i Landsretten som 1. instans, hvis en af parterne anmoder Byretten om at henvise sagen, fordi man mener at de spørgsmål dommerne skal tage stilling til, er af principiel karakter. Hvis dommeren i Byretten er enig i, at sagen er principiel, kan sagen føres i Landsretten som 1. instans. En sag kan aldrig starte i Højesteret, da vi i Danmark har et princip om, at alle skal have mulighed for at få prøvet deres sag ved mindst to retsinstanser, og da Højesteret er den øverste ret, kan Højesterets afgørelser ikke appelleres.

Til gengæld for at stort set alle sager fremover skal starte i Byretten, har parterne fået mulighed for at anmode om, at der deltager tre dommere under sagen, ligesom der altid er i Landsretten, mod normalt kun en dommer i Byretten.

En sag kan kun komme i Højesteret, efter at have været behandlet i mindst én anden retsinstans inden. Sager der starter i Landsretten kan altid appelleres til Højesteret på grund af to-instans princippet. Sager der starter i Sø- og Handelsretten kan også i de fleste tilfælde appelleres direkte til Højesteret. Sager der starter i Byretten kan altid appelleres til Landsretten, men ønsker en af parterne efter at byretssagen har været behandlet i Landsretten at appellere til Højesteret, vil det kræve en særlig tilladelse fra Procesbevillingsnævnet. Procesbevillingsnævnet giver som udgangspunkt kun tilladelse til at prøve sagen i tredje instans, hvis sagen anses for at være af principiel karakter. Det vil især sige, hvis sagen indeholder spørgsmål som ikke før har været prøvet ved Højesteret, eller hvis det er mange år siden Højesteret sidst har taget stilling til et lignende spørgsmål, eller hvis sagens udfald vil kunne få stor betydning for en stor gruppe mennesker.

Nævninge

I Danmark deltager der kun nævninge i straffesager. I straffesager hvor den tiltalte har erkendt at være skyldig, deltager der ikke nævninge. Nævningesager findes både i Byretten og i Landsretten. Det fungerer på den måde, at nævningene og dommerne hver for sig træffer afgørelse om, hvorvidt man mener den tiltalte er skyldig. Hvis nævninge frifinder den tiltalte, bliver han frikendt. Mener nævningene derimod at den tiltalte er skyldig, kan dommerne stadig vælge at frifinde den tiltalte, hvis dommerne ikke mener, der er tilstrækkelige beviser.

Sø- og Handelsretten

Sø- og Handelsretten behandler først og fremmest internationale handelssager. Det er for eksempel meget normalt at to erhvervsdrivende, som har bopæl i hvert deres land, aftaler at såfremt der måtte opstå uoverensstemmelse mellem dem, skal sagen afgøres efter dansk ret ved Sø- og Handelsretten. Der er ingen krav om, at en af parterne skal have tilknytning til Danmark.

Landsskatteretten

Landsskatteretten er øverste klageinstans over afgørelser truffet af skattevæsenet vedrørende blandt andet selvangivelser og ejendomsvurderinger. Ved afgørelserne i Landsskatteretten deltager både jurister og ikke-jurister. Landsskatterettens afgørelser kan appelleres til Landsretten.

Boligretten

Også i sager ved Boligretten deltager der både jurister og ikke-jurister. Sager ved Boligretten foregår på samme måde som sager ved Byretten. Forskellen er først og fremmest at der deltager tre dommere, hvoraf to ikke er jurister men i stedet valgt af henholdsvis udlejer- og lejerorganisationer. Boligretten træffer afgørelser i sager der omhandler leje af boliger eller erhvervslokaler.

Voldgiftsretten

Voldgiftsretterne er private domstole, som parterne kun kan bruge, hvis det er aftalt, og hvis Voldgiftsretten mener, den har de nødvendige kvalifikationer til at klare sagen. Afgørelser fra Voldgiftsretten kan som udgangspunkt ikke appelleres.

Internationale domstole

Udover de danske domstole findes der også internationale domstole.

EU-domstolen i Luxembourg behandler sager, hvor der skal ske en fortolkning af EU-lovgivningen. Hvis en dansk domstol har en sag, hvor der er tvivl om fortolkning af en lov fra EU, er det EU-domstolen der afgør, hvordan EU-loven skal fortolkes. Det er den domstol, hvor sagen kører, der bestemmer om EU-domstolen skal spørges.

Den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg træffer afgørelse om, hvorvidt en stat har overtrådt den europæiske menneskerettighedskonvention. Der kan kun anlægges sag mod det offentlige ved menneskerettighedsdomstolen, og først efter at borgeren har været igennem det danske retssystem og tabt.

Det er ikke gratis at føre en retssag.

Retsafgift

Ved retssagens start skal der betales en retsafgift på minimum 500 kr. (sager op til 50.000 kr. i værdi). Har sagen en værdi over 50.000 kr., så forøges retsafgiften efter sagens værdi. For sager med en værdi på 100.000 kr., skal der betales 2 x 1.350 kr. i retsafgift.

Omkostninger til advokat

Du skal selv betale for udgifterne til din egen advokat. Vi oplyser dig om vores timepriser, ligesom vi så vidt muligt vil give dig et overslag over vores samlede salær for at føre hele sagen.

Vinder du retssagen, vil din modpart skulle erstatte dig nogle af dine advokatomkostninger. Det er retten, der bestemmer, hvor stort et beløb, din modpart skal betale til dig.

Taber du derimod retssagen, skal du både betale regningen fra din egen advokat, samt dække en del af din modparts omkostninger til vedkommendes advokat.

Retshjælpsforsikring

En retshjælpsforsikring dækker dine omkostninger til at føre retssager, dog med en mindre selvrisiko. Vi skal på dine vegne sende en ansøgning til forsikringsselskabet, da forsikringen skal vurdere, om du har rimelig grund til at føre sagen.

Alle familieforsikringer indeholder en retshjælpsdækning, ligesom den findes i alle private kaskoforsikringer til f.eks. bil og båd. Erhvervsdrivende skal selv sørge for at tegne en selvstændig retshjælpsforsikring.

Fri proces

Fri proces dækker alle dine omkostninger ved at føre en retssag. Der er ingen selvrisiko. Du kan få fri proces, hvis du har en meget lav indkomst, eller hvis der er tale om en principiel sag. Vi sender en ansøgning på dine vegne enten til Civilstyrelsen eller den domstol, hvor sagen skal føres.

Alle private har en retshjælpsforsikring tilknyttet deres familieforsikring, som kan dække omkostningerne ved at føre en retssag. Forsikringsselskabet går ind og vurderer, om de mener, at du har rimelig grund til at føre sagen, og mener de det, så vil de dække sagsomkostningerne med op til normalt 75-125.000 kr. Der vil dog være en selvrisiko for dig.

Virksomheder skal selv sørge for at tegne en retshjælpsforsikring, som et tillæg til erhvervsforsikringen, hvis de vil være dækket.

Vi søger altid retshjælpsdækning på dine vegne, når grundlaget for at gøre det er til stede.

I småsager (retssager til en værdi under 50.000 kr.) dækker forsikringen dog kun selve hovedforhandlingen i retten, mens du selv må betale omkostningerne ved at have advokat på til forberedelsen. Dette skyldes, at retten har en udvidet vejledningspligt i denne type sager.

Hvis man indkaldes som vidne i en retssag, så har man pligt til at møde op, hvis blot man har fået besked med mindst en uges varsel. I straffesager kan man indkaldes som vidne, blot man får besked aftenen i forvejen. Advokaten bør i indkaldelsen oplyse om, hvad du skal afgive forklaring om, hvis ikke du i forvejen kender til sagen. På den måde kan du forberede dig til afhøringen.

Vidnet skal vente udenfor retssalen, indtil man bliver kaldt ind. Det er fordi, at vidnet ikke må høre, hvad andre vidner har forklaret og dermed blive påvirket af, hvad andre fortæller. Men når vidnet har afgivet sin forklaring, så må man godt blive og høre resten af sagen.

Som vidne har man pligt til at tale sandt. Lyver man, kan man sættes i fængsel eller få en bøde. Det samme gælder, hvis man ikke møder op, selv om man har modtaget en vidnestævning med besked om, at man skal møde. Man kan dog ikke som vidne straffes for ikke at kunne huske konkrete omstændigheder.

Du har ikke pligt til at mødes med advokaten inden retsmødet, men det er meget normalt, at advokaten og vidnet snakker sammen inden retsmødet, så begge kan forberede sig.

Du kan kun undgå at afgive vidneforklaring, hvis du er i familie med en af parterne, eller hvis du ved at afgive forklaring risikerer at blive straffet for lovovertrædelser. Præster, advokater, læger og journalister er i vidt omfang undtaget fra at afgive vidneforklaring, da de er underlagt tavshedspligt.

Som vidne har man krav på vidnegodtgørelse. Godtgørelsen er 80 kr. samt dækning af transportudgifter. Kan man bevise, at man har haft tabt arbejdsfortjeneste, kan man få dækket tabet.

HVAD SKAL DER TIL FOR AT VINDE EN RETSSAG?

Indledning

Det er kompliceret at føre en retssag, og i langt de fleste tilfælde vil du være bedst stillet ved at lade os som advokat føre sagen på dine vegne. Det er dog forbundet med visse omkostninger. Du kan her læse om mulighederne for retshjælpsdækning og fri proces.

Her følger en kort gennemgang af et sagsforløb ved byretten.

Påstand

Som det første skal du kunne forklare, hvad det er, du gerne vil opnå. Hvad forventer du at få, hvis du vinder retssagen?

Hvis der er tale om penge, så skal du kunne forklare, hvordan du kommer frem til, at modparten skylder dig det pågældende beløb. Er der tale om en regning, som ikke er betalt, så vedlæg regningen. Er det mere kompliceret, så lav et regneark, hvor du redegør for beløbene, og vedlæg bilag der beviser, at modparten skylder dig hvert enkelt beløb.

Hvis der ikke er tale om penge, så kan der være tale om, at du kræver, at din modpart enten udfører en bestemt handling (f.eks. fælder et træ, eller lader dig have samvær med jeres børn), eller at modparten undlader at udføre en bestemt handling (f.eks. at modparten stopper med køre henover din grund, skal fraflytte sit lejemål eller skal male sine sortglaserede teglsten).

Det vigtigste er, at din påstand lyder på noget, som retten kan gennemtvinge evt. med politiets hjælp. Retten kan således f.eks. ikke tage stilling til en påstand om, at din nabo ikke må købe en rød bil, eller at din søster ikke må være kæreste med en af dine venner.

Dokumenter

Du bør samle alle dokumenter sammen, som på nogen måde har relevans for sagen. Det kan f.eks. være

  • Aftaler og kontrakter
  • Fakturaer
  • Kontoudtog
  • Breve og e-mails
  • Udtalelser fra eksperter (bliver som oftest erstattet af en sagkyndig vurdering udmeldt af retten), hvis det er relevant, at få en teknisk vurdering af nogle faktiske forhold
  • Krævebrev til modparten samt modpartens svar på dit rejste krav
  • fotos, lydoptagelser og video

Vidner

Er der personer, som har set eller hørt noget, som er relevant for det krav, som du gør gældende? Så kan du kræve, at de kommer og afgiver vidneforklaring i retten. Det er en god idé at spørge vidnet først, om vedkommende har lyst til at vidne, samt hvad vedkommende erindrer om den pågældende episode. Blot så du ikke bliver ubehageligt overrasket den dag du står i retten.

Stævning

Når du har styr på dit krav og dine beviser, skal du sætte det hele sammen i en stævning, som du sender til retten. Det gør du på www.minretssag.dk.

Det koster en retsafgift, at indlevere en stævning, og retsafgiften skal betales samtidig med, at du indsender stævningen.

Svarskrift

Stævningen sendes herefter til modparten, som får en frist til at gøre indsigelser mod dit krav. Hvis modparten ikke gør indsigelser, får du automatisk en dom over modparten, som du herefter kan kræve betalt. Gør modparten derimod indsigelser, vil du få lejlighed til at komme med dine bemærkninger til indsigelserne.

Forberedende retsmøde

Retten vil herefter som regel indkalde til et forberedende retsmøde, hvor sagen vil blive gennemgået overordnet. Dette møde foregår altid over telefonen. Retten vil som regel undersøge mulighederne for, at få parterne til at indgå et forlig.

Hovedforhandling

Bliver sagen ikke forligt, vil den i sidste ende blive hovedforhandlet ved retten. Det er her, at du skal fremføre alle dine beviser, ligesom dine vidner skal afgive forklaring. Du skal selv huske at bede dine vidner om at møde op. Når retten har hørt alle beviserne fra begge parter, får hver part mulighed for at holde en sammenfattende procedure, hvor du skal opsummere, hvorfor du skal have ret i sagen, og hvilke beviser og lovgivning, du støtter dit krav på.

Efterfølgende vil retten afsige en dom. Dommen er endelig, men ved pengekrav over 20.000 kr., vil sagen som regel kunne ankes til landsretten, hvis man ikke har fået medhold.

Vi anbefaler, at man altid har en advokat med, når man møder i retten, og gerne under hele sagens forberedelse. Hvis du ønsker råd og vejledning om retssager, er du meget velkommen til at kontakte os.

Omkostninger

Den der vinder sagen, har som regel ret til at få dækket sine omkostninger ved at føre sagen. Det vil sige, at modparten skal refundere dig dine omkostninger til retsafgift, og delvist dine udgifter til egen advokat. Det er retten, der bestemmer, hvor meget modparten skal betale dig til dækning af advokatomkostningerne. Har du fået lavet en teknisk sagkyndig erklæring under sagen, skal modparten også erstatte omkostningerne til at få den lavet, hvis den har været af betydning for sagen.

Hvis du omvendt taber sagen, så skal du derimod dække modpartens omkostninger til dennes advokat og andre relevante omkostninger som modparten har haft.