Vores advokatkontor på Djursland, lige midt i Auning i den gamle stationsbygning og posthus på Torvegade, er det nyeste led i en ubrudt række af advokater i Auning siden 1899.

Herfra er vi klar til at rådgive borgerne i Auning og på Djursland med deres juridiske udfordringer. Vi har erfaring med og kompetencer inden for en lang række juridiske discipliner, som kan komme dig til gavn.

På samme vis rådgiver vi de lokale erhvervsvirksomheder om deres muligheder for vækst og sund forretningsdrift, herunder hjælper med stiftelse af selskaber og indgåelse af kontrakter.

Placeringen i Auning er vigtig

Vores placering i Auning er på ingen måde en tilfældighed. Auning er den største by i den vestlige del af Norddjurs Kommune og herfra har vi kort afstand til de mange byer og landsbyer i området, såsom Allingåbro, Ørsted, Vivild, Pindstrup, Ryomgård, Nimtofte og Assentoft, som alle er vigtige byer, og hvor vi har et stort lokalkendskab.

Vores kontor midt i Auning blev etableret i de nuværende lokaler i 2010. Vi har bevidst valgt at være til stede midt i byen, så vi er lette at finde og komme i kontakt med, og så vi kan være i øjenhøjde med vores kunder. For sådan er vi nemlig. Vi bor i stueetagen i en solid murstensbygning i Auning, og det passer os godt.

Djursland er et område med potentiale

Hele Djursland ser ud til at bevæge sig i en positiv retning, og den udvikling vil vi gerne gøre vores del for at støtte. Auning-områdets placering i forhold til både Randers og Aarhus gør det attraktivt at bo og drive forretning i Norddjurs Kommune, og med letbanen til Hornslet og Grenaa får infrastrukturen endnu et løft.

Vi står derfor klar, når der skal gennemgås købsaftaler på boliger og erhvervsejendomme, laves lejekontrakter, når der skal stiftes selskaber eller skyldige beløb skal inddrives ved inkasso.

Står du i en situation, hvor du tror, du kan få behov for advokathjælp, så vil vi opfordre dig til at kontakte os med det samme. Det koster ikke noget at spørge, og vi vurderer gerne, hvad der er brug for, og om vi er det rigtige valg for dig i din situation.