Hvad sker der med en virksomhed ved dødsfald, når ejeren eller en af ejerne dør?

  • Hvem har ret til at overtage virksomheden?
  • Hvordan opgøres værdien?
  • Kan virksomheden overhovedet drives videre?

Der opstår rigtig mange spørgsmål, hvis ejeren af en virksomhed pludselig dør. I denne artikel vil jeg beskrive en række af de mest almindelige spørgsmål.

Hvad sker der ved dødsfald?

Svaret på dette spørgsmål afhænger af, hvilken type virksomhed, der er tale om:

Enkeltmandsvirksomhed

En enkeltmandsvirksomhed ophører, når ejeren dør. Som navnet siger, kan der kun være én ejer. Og uden ejeren er der ingen virksomhed. Selve aktiverne i virksomheden kan imidlertid sælges af dødsboet til enten en arving eller tredjemand, som kan fortsætte driften.

Den helt store ulempe er, at virksomhedens bankkonti, CVR-nr. m.m. alle lukkes straks ved dødsfaldet. Der vil således i en periode ikke være mulighed for hverken at betale løn til ansatte eller betale regninger. Begge dele af stor ulempe for en virksomhed med potentiel risiko for, at den må lukke.

Virksomheden kan ikke drives videre, før man har en skifteretsattest fra Skifteretten. Det tager tid. Og det løser ikke spørgsmålet om, hvem der derefter skal drive virksomheden i hvert fald midlertidigt.

Interessentskab (I/S)

Et interessentskab er karakteriseret ved, at der er flere ejere, som ejer virksomheden sammen personligt. Et dødsfald rykker således sædvanligvis afgørende ved både ejerskabet og driften af virksomheden. Og i sin nuværende form kan en sådan virksomhed ved dødsfald ikke fortsætte i sin nuværende form.

Arvingerne har ikke ret til at overtage ejerandelen, men det kan selvfølgelig ske, hvis de andre interessenter accepterer det. Arvingerne har derimod ret på at få værdien af afdødes ejerandel indbetalt til boet af de, som måtte overtage ejerandelen. Hvis ingen vil overtage ejerandelen, skal interessentskabet opløses.

Aktieselskab (A/S) og Anpartsselskab (ApS)

Et aktieselskab eller anpartsselskab påvirkes ikke af en ejers dødsfald. Ikke som udgangspunkt i hvert fald. Selskaberne lever modsat enkeltmandsvirksomheden blot videre. Men var afdøde eneejer og direktør, medfører dødsfaldet på samme vis problemer for arvingerne med den fremtidige drift, da der ikke længere er en direktør, som kan betale regninger og lønninger. Også her er det nødvendigt med en skifteretsattest, før virksomheden kan drives videre eller sælges.

Aktierne eller anparterne kan arvingerne vælge, om de vil beholde, eller om de skal sælges. Det kan også tænkes, at én enkelt arving, gerne vil overtage aktierne som en del af sin arv, mens de øvrige arvinger ikke har interesse i dem.

Var afdøde medejer sammen med andre ejere, opstår spørgsmålet om, hvem der har ret til at overtage afdødes ejerandel. Udgangspunktet er, at arvingerne har retten til at overtage aktierne eller anparterne. Imidlertid kan ejerne have lavet en ejeraftale, hvor de giver de andre ejere forkøbsret ved dødsfald. Er det tilfældet, er dødsboet forpligtet til at sælge anparterne mod betaling.

Hvordan opgøres værdien af virksomheden?

Værdiansættelse af en virksomhed ved dødsfald er en ganske vanskelig og usikker størrelse. Som bobestyrer vil advokaten altid alliere sig med virksomhedens revisor for at få opdaterede regnskabstal. Dette er dog kun et pejlemærke, da mange, særligt mindre, virksomheder er bygget op omkring vedkommende, som netop er død, hvorfor værdien er påvirket ganske alvorligt af dødsfaldet.

Kan virksomheden, aktierne eller anparterne sælges til tredjemand, så er værdien den, som man kan forhandle sig frem til. På samme måde gælder det, at hvis der er udarbejdet en ejeraftale, så fastsætter den præcist, hvordan værdien skal beregnes.

Straks værre bliver det, hvis en arving eller enearving skal overtage virksomheden. Her er der størst risiko for, at værdien fastsættes lavere end den reelt er, så arvingen kan spare mest mulig arveafgift. Omvendt kan dødsboet være nødt til at handle hurtigt for at holde virksomhedens drift i gang. En virksomhed der står stille mister værdi dagligt, og en langsom beslutning kan medføre, at virksomheden pludselig intet er værd for dødsboet. Den mest praktiske løsning er, at fastsætte en pris, som begge parter forventer svarer til markedsværdien, men med det forbehold, at hvis SKAT underkender værdiansættelsen, kan køber vælge mellem enten at betale et yderligere beløb eller fortryde købet af virksomheden.

Hvad kan du som ejer gøre med det samme?

Dødsfald kan indtræffes pludseligt og uventet, men du kan alligevel som ejer eller medejer af en virksomhed gøre en del for at sikre en glat overgang af ejerskabet i tilfælde af din død.

Forbered et generationsskifte

Intet ejerskab varer evigt, og de fleste har en plan om at gå på pension på et tidspunkt. For at sikre en glidende overgang af ejerskab og ledelse af virksomheden bør du på et tidligt tidspunkt forberede at køre næste generation i stilling. Det uanset om næste generation er dine børn eller børnebørn, eller om det er en eller flere nøglemedarbejdere. Med et generationsskifte kan du styre processen med, hvem der skal ind i ledelsen, og hvor stor indflydelse de hver især skal have.

Skulle du så efterfølgende dø, er der allerede taget stilling til virksomhedens fremtid.

Lav en ejeraftale med dine medejere

En ejeraftale regulerer en række væsentlige forhold mellem dig og dine partnere i virksomheden. Herunder er det sædvanligt at tage stilling til, hvad der skal ske med din ejerandel i tilfælde af din død. Afhængig af virksomhedens type, vil det som regel enten fremgå, at

a) de øvrige ejere har forkøbsret til at købe din ejerandel på nærmere fastsatte vilkår, og dine arvinger har ikke ret til at overtage ejerskabet, eller

b) dine arvinger har ret til at fortsætte ejerskabet af virksomheden, evt. dog med den begrænsning at de ikke har stemmeret.

En ejeraftale der tager højde for dødsfald, stiller dine partnere i virksomheden i en gunstig situation for at drive virksomheden videre. Samtidig vil dine arvinger have krav på at få værdien af din ejerandel indbetalt til dødsboet og fordelt mellem arvingerne.

Lav et testamente

Er du eneejer, eller har dine arvinger ret til at overtage dine ejerandele, kan du med fordel i et testamente beslutte, hvem der skal arve din virksomhed ved dødsfald. Det er sandsynligt, at én eller to af dine arvinger har de bedste forudsætninger for, eller ligefrem ønsker, at drive virksomheden videre. Det kan også være, at du har en nøglemedarbejder, som skal have del i virksomheden.

Lav en ægtepagt

Uanset hvor længe du har været gift, og hvor glade du og din ægtefælle er for hinanden, kan en ægtepagt give mening, når der er en virksomhed involveret. F.eks. kan virksomheden gøres til ejerens fuldstændige særeje og gå i direkte arv til efterfølgerne, samtidig med at længstlevende ægtefælle fortsat kan sidde i uskiftet bo med resten af jeres formue.

Om en ægtepagt er den rette løsning, afhænger meget af den konkrete situation.

Kontakt os med dine spørgsmål

Har du spørgsmål til dødsbobehandling generelt eller særligt til dødsbobehandling, som involverer en eller flere virksomheder, så kontakt advokat (H) Søren Vasegaard Andreasen på telefon 82828242 eller mail sva@paragrafadvokaterne.dk.