Holder dine lejere husdyr i strid med lejekontrakten?

Har din lejer husdyr, selvom de ikke må? Dette spørgsmål hører ikke til de sjældne.

Alt for ofte bryder lejere kontrakter, ved at anskaffe sig dyr, på trods af et direkte forbud herimod.

Men hvorfor kan man så ikke bare smide lejeren ud? – Emnet har for nyligt været for Boligretten i København, hvor en lejer ikke kunne smides ud af sit lejemål, selvom hun i lejelovens forstand havde holdt hund, og at der i lejekontrakten var et forbud herimod. Retten lagde vægt på, at hunden (i dette tilfælde) ikke havde været til gene for de øvrige beboere.

Advokatfuldmægtig Jacob Worsøe Nielsen, har i øvrigt kommenteret sine synspunkter i en artikel fra Finans omhandlende dommen.
Du kan læse artiklen her: https://finans.dk/privatokonomi/ECE10855718/boliglejere-kan-have-forbudte-kaeledyr-uden-at-blive-smidt-ud/?ctxref=ext

Det kan ud fra artiklen, lyde som en håbløs opgave for udlejere, at håndhæve forbud mod kæledyr i lejemål rundt omkring – MEN, ovenstående dom hænger også sammen med, at udlejer ikke havde anvendt den helt korrekte fremgangsmåde til at ophæve lejemålet ved overtrædelse af husdyrforbuddet. Det kan altså sagtens lade sig gøre, man skal blot være indstillet på at tage kampen med lejeren og være særligt opmærksom på fremgangsmåden.

Fremgangsmåden er lang, besværlig og kræver ikke mindst, at man har en rådgiver der er specialist i opsigelse og ophævelse af lejemål.

Kan du genkende problemet, så tag en snak med advokatfuldmægtig Jacob Worsøe Nielsen, jwn@paragrafadvokaterne.dk