Vestre Landsret har i dag afsagt dom i endnu en sag om både ejendomshævd og færdselsret til fordel for vores klienter. Advokat (H) Søren Vasegaard Andreasen har ført sagen for vores klienter siden 2020.

Sagen omhandlede to byejendomme i Skagen, som i dag anvendes som sommerhuse. Begge huse havde i løbet af 2019 fået nye ejere, og de nye ejere var uenige om, hvor skellet mellem ejendommene gik, og om naboen havde en færdselsret over vores klienters ejendom.

Sagen er et klassisk eksempel på, hvor omfattende en retssag kan blive. Sagen har varet 2 år, som har inkluderet 2 besigtigelser i Skagen, herunder en skelforretning. 3 retsdage ved Retten i Hjørring og 1 retsdag ved Vestre Landsret. Som oftest går det dog en anelse hurtigere at gennemføre retssager om skel og hævd.

Vores klienter fik fuldt medhold i, at naboen ikke havde vundet hævd på nogen del af vores klienters ejendom, selvom opsatte hegn kunne indikere et andet forløb. Men de tidligere ejere af naboejendommen havde aldrig benyttet det omstridte område og dermed var hævd udelukket.

Hvis du vil vide mere om hævd, kan du læse mere på vores hjemmeside under Naboret.