Lejer har krav på at få udleveret gyldigt energimærke for lejemålet, inden lejer flytter ind. Er der íkke udarbejdet et energimærke, kan lejer få et udarbejdet for udlejers regning.

Formålet med energimærket er, at lejer allerede inden man flytter ind, kan få et overblik over de forventede udgifter til varme, således at lejer kan lægge et realistisk budget for omkostningerne ved at bebo lejemålet.

Reglerne gælder ikke for sommerhusudlejning, ligesom de heller ikke gælder ved tidsbegrænset udlejning i max. 4 uger.