Andelsboligforeningsloven lægger en række opgaver i hænderne på bestyrelsen i den enkelte andelsboligforening, og loven er bygget op om, at der findes en bestyrelse. Men hvad nu hvis man ikke kan finde medlemmer nok til bestyrelsen?

Det skal fra starten siges, at ovennævnte helt klart har undtagelsens karakter. Det sker meget sjældent, at man ikke kan finde mindst 3 andelshavere, som vil sidde i foreningens bestyrelse.

Bestyrelsen skal ifølge loven godkende nye andelshavere samt salgsprisen på andelene. Herudover har bestyrelsen diverse daglige opgaver, som i de fleste tilfælde med fordel kan overlades til en administrator.

Uden en bestyrelse er det således umuligt at købe eller sælge andele i foreningen. Andelshaverne vil blive stavnsbundet til deres andele.

Reelt kan en forening ikke fungere uden en bestyrelse, hvorfor der må findes en løsning. Kan der på trods heraf ikke sammensættes en bestyrelse, som kan godkendes af generalforsamlingen, så vil det være nødvendigt at nedlægge foreningen og sælge foreningens aktiver – fortrinsvis foreningens ejendom – og udlodde et eventuelt overskud til andelshaverne.

Loven kræver ikke, at bestyrelsen skal vælges blandt foreningens andelshavere. Dette er dog forudsat i standardvedtægterne fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation. Generalforsamlingen kan derfor godt vælge en bestyrelse bestående af personer udenfor foreningen. Det vil dog kræve, at foreningens vedtægter først ændres, hvilket generalforsamlingen skal acceptere.